Det var ikke en almindelig stilhed: den var tung, trykkende, som om alle pludselig havde indset, at min "scene" ikke var et spil. Det var en sand ydmygelse.
Og jeg, der indtil det øjeblik havde følt mig uovervindelig, følte mig pludselig meget lille. Ikke fordi nogen havde stoppet mig med magt, men fordi disse enkle ord havde udrettet, hvad ingen irettesættelse havde været i stand til at gøre.
I det ord var der kærlighed, indsats, værdighed. Og der var også min grusomhed, blotlagt for alle.
Denne grå tirsdag fik mig til at indse noget, jeg altid burde have vidst: man bliver ikke stærkere af at knuse nogen. Man dræner kun sig selv for sin essens. Og nogle gange kræver det bare et simpelt stykke omhyggeligt foldet papir for endelig at afsløre sin sande natur.
Afslutningsvis ændrede den dag mit syn på Mathis og frem for alt mit syn på mig selv: bag enhver "joke" er der en person, og bag enhver papirpose kan der være en respektværdig historie.
For complete cooking times, go to the next page or click the Open button (>), and don't forget to SHARE with your Facebook friends.
